Sensitive forældre – et uvurderligt aspekt

Adoptivforældres fornemmelse for deres barn er afgørende for, hvordan det klarer sig i livet. Alle adoptivbørn har forskellige oplevelser med i bagagen, når de møder deres nye forældre, og derfor kan man ikke generalisere til alle børn. Men undersøgelser viser, at forældrenes omsorg generelt set betyder mest for barnets udvikling.

Anna Sofie Slot er psykolog (cand.psych.). Hun dimitterede i september 2010 fra Aarhus Universitet, hvorfra hun skrev speciale om adoptivbørns udvikling. Fra 1. januar er hun ansat som psykolog i PPR i Lemvig Kommune. Anna Sofie er født i Sydkorea. Tre måneder gammel blev hun adopteret af sine danske forældre

TEKST: cand.psych. Anna Sofie Slot

Adoption kan i mange henseender beskrives som en win-win-situation: Barnløse bliver forældre, og barnet får højst sandsynligt et liv med bedre vilkår, end det ville have haft uden adoption. 
Alligevel kan der opstå mange udfordringer for en adoptivfamilie. Dels kan barnets første tid være præget af svigt og manglende omsorg, og dels kan adoptanterne være usikre på deres nye rolle som forældre.
Denne artikel handler om, at adoptivforældre i høj grad kan bidrage til en sund udvikling hos deres barn – også selvom barnet har haft en noget anderledes start på livet end de fleste andre børn.

Påvirkning fra flere sider

Det ville imidlertid være forkert at påstå, at børn udelukkende påvirkes af deres forældre. Denne tankegang er man for længst gået væk fra i takt med, at videnskaben har påvist, at vores genetiske konstellationer også har betydning for vores udvikling.

Et ensidigt fokus på barnets genetiske forudsætninger er dog heller ikke tilstrækkeligt, når man skal forstå dets udvikling, da man i så fald glemmer at tage højde for den væsentlige påvirkning, der sker gennem barnets miljø.
Faktisk er der i dag en stadig større opmærksomhed på, at alle børn konstant navigerer mellem forskellige sfærer – og at der derfor er talrige faktorer, der kan påvirke deres udvikling.

De forskellige faktorer er søgt illustreret i figuren herunder. De dobbeltrettede pile mellem niveauerne indikerer, at faktorerne kan påvirke hinanden. Eksempelvis vil barnets temperament og evne til at indfri behov ofte have indflydelse på relationerne til jævnaldrende, ligesom samfundsøkonomien kan tænkes at påvirke familiens generelle vilkår. Det skal dog understreges, at al påvirkning er særdeles kompleks. For ét barn kan fødselskomplikationer eksempelvis få afgørende betydning for udviklingen, mens det hos et andet barn ikke synes at have synderlig påvirkning.

Har de forskellige faktorer lige stor værdi?

Med en spirende erkendelse af at al udvikling sker i et samspil mellem både individuelle, sociale og kulturelle faktorer, presser et spørgsmål dog på: Skal de mange faktorer anskues som lige betydningsfulde, eller har nogle særlig stor værdi? Selvom der er mange forskellige former for påvirkning, kommer man nok ikke udenom, at enkelte faktorer har større vægt end andre. 

Eksempelvis kunne man forestille sig, at fattigdom i opvækstmiljøet ikke får afgørende betydning, såfremt de øvrige faktorer virker fremmende for udviklingen. Ligeledes kan et støttende miljø tænkes at kompensere for faktorer som lav fødselsvægt eller et iltert temperament, som ellers kunne tænkes at præge barnets udvikling i negativ retning. Altså kan man ikke konkludere, at en risikobetonet påvirkning altid vil resultere i en dårligere udvikling senere i livet.

Forældre er afgørende

Der er imidlertid én faktor, det er meget svært at kompensere for i forhold til barnets udvikling - nemlig dets forældre. Barnets tilgang til verden opbygges gennem dets første nære forhold til andre mennesker – som ofte er forældrene. Man kunne derfor forestille sig, at det bliver af afgørende betydning for den senere udvikling, hvordan mor og far formår at introducere verden over for det spæde barn. 

Her er adoptivbørn naturligvis dårligere stillede end børn, der fra deres første minut uden for livmoderen mødes med omsorg fra forældrene. Alt tyder dog på, at adoptivbørn sagtens kan knytte sig til deres forældre, selvom disse først mødes måneder eller år efter fødslen.

Sensitive forældre – et uvurderligt aspekt

Det er en større udfordring for adoptivforældre at skabe en god relation til deres barn end for biologiske forældre. Både fordi det adopterede barn ikke er nyfødt, når det forenes med dets forældre, og fordi alle børn fødes med et temperament. Temperamentet menes i høj grad at være genetisk bestemt. Der er derfor sandsynlighed for, at adoptivbarnets temperament vil afvige væsentligt fra den ene eller begge adoptivforældres temperament.

Temperamentet er imidlertid ikke afgørende for barnets udvikling. Det viser en omfattende undersøgelse, hvor det hos en gruppe børn flere gange indtil 14-årsalderen blev undersøgt, hvilken betydning temperament, tilknytning og moderlig sensitivitet havde for barnets sociale udvikling.

Temperamentet er barnets tidlige karakteristika, for eksempel dets måde at reagere på forandringer. Tilknytning er barnets relation til en omsorgsgiver (for eksempel moderen), som kan være præget af tryghed eller usikkerhed. Moderlig sensitivitet skal forstås som moderens evne til at forstå og indfri barnets behov samt at indgå i nære relationer med det (I undersøgelsen blev kun moderens omgang med barnet undersøgt, men formentlig vil faderens evne til at optræde sensitivt også have stor betydning). Endelig blev barnets sociale udvikling vurderet på blandt andet selvværd og sociale problemer.

Overraskende nok fandt forskerne kun begrænsede forbindelser mellem de målte faktorer i børnenes tidlige barndom og deres udvikling i 14-årsalderen. Det eneste markante fund var, at en sensitiv mor har langt større betydning for udviklingen i 14-års-alderen end det tidlige temperament. Ligeledes lod barnets temperament ikke til at påvirke tilknytningen til moderen. 

Moderens problemer påvirker barnet

Et andet studie støtter også antagelsen om, at en sensitiv forælder er af afgørende betydning. Det tyder nemlig på, at problemer hos moderen påvirker relationen mellem mor og barn – men problemer hos barnet lader ikke til at få samme betydning. I undersøgelsen bestod problemer hos moderen af psykiske lidelser, mistrivsel i hjemmet eller dét at være blevet mor i teenagealderen. Problemer hos barnet var af fysisk karakter (døv, for tidlig født) eller udviklingsmæssig (forsinket udvikling, Down's Syndrom, autisme). 

Ganske vist blev moderens sensitivitet ikke direkte målt, men det er sandsynligt, at mødre med problemer af forskellig art vil agere mindre sensitivt end mødre uden lignende problemer.

Samspillet mellem forælder og barn

Man kan ud fra ovenstående undersøgelser antage, at forældrene har afgørende betydning for barnets udvikling. Naturligvis har alle børn individuelle facetter, som der også bør tages højde for. Man kan argumentere for, at et barn med et 'nemt' temperament, det være sig begrænsede negative reaktioner, gode omstillingsevner og et mildt humør, oftere vil fremkalde sensitive responser fra andre end et barn, der reagerer kraftigt på ændringer og har hyppige humørskift.

Selvom det måske er lettere at skabe god kontakt til et ”nemt” barn, er det ingenlunde umuligt at nå ind til et mere afvisende og lukket barn, hvilket de nævnte undersøgelser også understøtter. Altså er den gode nyhed, at adoptivforældre i høj grad kan gøre en forskel i forhold til deres barns trivsel.

Eksempelvis vil det for et ængsteligt barn være væsentligt at blive tilstrækkelig udfordret til at møde nye udfordringer; ikke for lidt og ikke for meget. Omvendt vil det for et barn med voldsomme reaktioner være essentielt at lære at indfri eller undertrykke dets behov på hensigtsmæssig vis. Langt hen af vejen kan sensitive, forstående og omsorgsfulde forældre dermed tænkes at være af afgørende positiv betydning for barnets udvikling.

Det betyder imidlertid ikke, at det fulde ansvar for barnets udvikling hverken bør eller skal placeres hos forældrene. Men særligt for adoptivforældrene er det, at de – med deres sensitivitet – kan påvirke barnets udvikling i positiv retning. Også selvom forældrene ingen indflydelse har på barnets første levetid.  

Referencer

Jaffari-Bimmel, N., Juffer, F., van IJzendoorn, M.H., Bakermans-Kranenburg, M.J. & Mooijart, A. (2006). Social Development From Infancy to Adolescence: Longitudinal and Concurrent Factors in an Adoption Sample. Developmental Psychology, 42, 6, pp. 1143-1153.

Slot, A.S. (2010). Adoption – en risiko- eller beskyttende faktor? En belysning af adoptivbørns udvikling. Århus: Psykologisk Institut.

Stams, G.J.J.M., Juffer, F. & van IJzendoorn, M.H. (2002). Maternal Sensitivity, Infant Attachment, and Temperament in Early Childhood Predict Adjustment in Middle Childhood: The Case of Adopted Children and Their Biological Unrelated Parents. Developmental Psychology, 38, 5, pp. 806-821.

Van IJzendoorn, M.H., Goldberg, S., Kroonenberg, P.M. & Frenkel, O.J. (1992). The Relative Effects of Maternal and Child Problems on the Quality of Attachment: A Meta-Analysis of Attachment in Clinical Samples. Child Development, 63, pp. 840-858.

Wenar, C. & Kerig, P. (2005). Developmental Psychopathology. From Infancy through Adolescence (5th ed.). New York: McGraw Hill.